bavnyt.dk

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
bavnyt.dk

Arbejdsmøde 16. januar 2019

Arbejdsmøde i BAV

Julen nærmer sig og BAV drosler derfor lidt ned. Næste arbejdsmøde er planlagt til

onsdag d.16.1.2019 kl 18.00 – 19.30

Vi mødes i Solidaritetshuset, Griffenfeldsgade 41,1 2200 Kbh. N

Kig forbi hvis du vil hjælpe til med et eller andet, komme med input, skrive en artikel eller blot høre lidt mere om, hvad det er vi går og laver. Vi er glade for at få en god snak og ny inspiration til arbejdet.

Der vil især være fokus på
- kommende artikler
- nogle research opgaver
- generalforsamling i marts


Tak for året, der gik!

Senest opdateret: Lørdag, 08. december 2018 14:17
 

Arbejdsmøde 23. oktober 2018

Arbejdsmøde i BAV

 

Tirsdag d. 23.10.2018 kl. 17.30 – 19.00

Vi mødes i Solidaritetshuset, Griffenfeldsgade 41,1 på Nørrebro.

Du er velkommen til at komme og blive opdateret på, hvad der for tiden sker i BAV
Der vil især være fokus på:

- Kommende aktiviteter 
- Hjemmeside 
- Pjece

Måske er der noget du har lyst til at bidrage med, måske har du en ide til en aktivitet? Der er altid noget, der skal skrives, undersøges, sættes i værk og andre praktiske ting på arbejdslisten – mulighederne er mange.
Så, kig forbi!

 

Tian Chua - Fra aktivist til toppolitiker i Malaysia

Nedenstående artikel er udgivet i BAVnyt 40, i en kortere version. Af hensyn til artiklens længde har vi valgt at henvise til vores hjemmeside, www.bavnyt.dk, hvor den kan læses i sin helhed. Artiklens interview er på engelsk.

Fra aktivist til top-politiker

Af Birte Møller Jensen og Peter Wad

Fra den spæde opstart i BAV har vi støttet den malaysiske aktivist Tian Chua, der nu er vicepræsident i Parti Keadilan Rakyat (PKR) og parlamentsmedlem i Malaysia, og han har fortsat et kamp-gen i maven, som du kan læse i interviewet.

Allerede i BAVnyt nr. 1 fra 1999 kunne der læses om Tian Chua. Kendskabet til Tian kom gennem SID og AIF Silkeborg med Christian Juhl som primus motor på et malaysisk solidaritetsprojekt. Tian Chua var politisk aktiv, og sad tilbageholdt på ubestemt tid i den berygtede fangelejr ”Kamunting”. Vandkanoner, trusler og bøder har aldrig holdt Tian tilbage for at stå forrest i protestaktioner og bruge sin stemme. Tian har aldrig modtaget penge fra BAV, men er den, der har haft mest spalteplads i BAVnyt. Der er lavet underskriftindsamlinger, sendt postkort til Tian i fængslet og vi har afholdt et offentligt oplysningsarrangement i København i 2005, hvor BAV og AIF gav mulighed for at møde Tian. Her var det muligt at blive klogere på den styrke, der ligger i international solidaritet. Det er derfor med stor glæde igen at kunne opdatere på Tians Chuas kamp.

 

Tian Chuas møde med BAV i 2005

Tian Chua møder BAV i 2005. T.v. Birte Møller Jensen og t.h. Tian Chua

 


FAKTABOKS

Præsentation af Tian Chua

Tian Chua blev født i Melaka, Malaysia, i 1963 af kinesisk-malaysiske forældre, gik i skole i Malaysia, fortsatte i Australien på universitetet, blev involveret i studenterpolitik, og endte med at tage en bachelor i filosofi. Hjemme i Malaysia i 1990 blev han aktiv i SUARAM, en NGO, der bekæmpede the malaysiske sikkerhedslovgivning, engagerede sig i arbejderbevægelsen og Labour Ressource Centre (LRC), der stiftedes i 1990 af en række fagforeninger som et informations- og træningscenter. Efter arbejde ved Asia Monitor Resource Centre (AMRC) i Hong Kong tog Tian til Holland og gennemførte en kandidatuddannelse i arbejdsmarkedsstudier. I 1997 blev han leder af LRC, og aktivist i den malaysiske REFORMASI bevægelse.

Omdrejningspunktet for denne bevægelse var, at den daværende vice-statsminister Anwar Ibrahim i 1998 blev udsat for falske anklager, fyring og fængslet. Reformasi førte til dannelsen af Parti Keadilan Nasional. Tian blev medlem og vice-præsident i partiet. Partiet blev sluttet sammen med Parti Rakyat Malaysia, et tidligere socialistisk parti, og han blev informationschef i det nye Parti Keadilan Rakyat (PKR) samt leder af partiets servicecenter i Kuala Lumpur. I 2008 blev Tian Chua valgt til det malaysiske føderale parlament, og genvalgt i 2013.


LÆS LÆNGERE NEDE ET SPLINTERNYT INTERVIEW MED TIAN CHUA FRA 2018

Senest opdateret: Søndag, 05. august 2018 12:59 Læs mere…
 

Arbejdsmøde 28. august

Arbejdsmøde!


Efter en god sommerpause inviteres der igen til åbne arbejdsmøder i BAV.
Næste møde er d. 28. august kl 17.00 -18.30 
Solidaritetshuset, Griffenfeldsgade 41,1, 2200 Kbh. N

Der vil være fokus på:

- kommende aktiviteter 
- opdatering af BAV pjece
- opdatering af hjemmeside

Kig forbi, hvis du vil hjælpe til med et eller andet, eller blot vil høre lidt mere om, hvad det er vi går og laver.

Vi glæder os til at se dig!
Hilsen arbejdsholdet


Ps
Sommerens aktiviteter kan ses på hjemmesiden
www.bavnyt.dk

og på Twitter @BAVnyt.dk

 


Side 1 ud af 8